HANSA-PARK - Bestager

Sideindhold

Yderligere anvisninger

Vi har også gjort det nemt at ankomme til HANSA-PARK ved hjælp af særlige indretninger. Hvis du som svært handicappet kommer i egen bil, bedes du parkere på en af vores 12 særlige handicappladser ved vejen "Am Fahrenkrog". Derfra er der ikke langt over til indgangen via sænkede kantsten.

Klik på kortet for at forstørre det.

På den store parkeringsplads lidt længere væk er det første parkeringsområde reserveret til handicappede besøgende. Elevatorer eller rulletrapper fører dig op til gangbroen, hvor du får det første gode overblik over HANSA-PARK. I indgangsområdet er det lige så let at komme frem. Hvis du vil spare på kræfterne, kan du selvfølgelig også blive sat af ved "Am Fahrenkrog", inden din ledsager parkerer bilen.

Handicaptoiletter

Her er god plads til kørestolsbrugere, og de er sikkert og godt indrettet: Der ligger over alt i parken særlige toiletter til handicappede besøgende.

  • udenfor ved informations- og servicecentrets hovedindgang
  • indenfor ved hovedindgangen ved siden af cafeteriet
  • i tunnelen med legegalleriet
  • ved tekstilladen
  • i børneland
  • i piratland

Handicapvenlig skiltning

En tydelig skiltning i alle områder samt jævne veje med små niveauforskelle gør også udflugten gennem HANSA-PARK til en behagelig og problemløs spadseretur for vores besøgende med gangbesvær.

Elevatorer

I HANSA-PARK blev der i sæsonen 2008 installeret glaselevatorer både på parkeringspladsen samt på parkeringsområdet ved siden af rulletrapperne. Dermed er det blevet endnu mere nemt og sikkert at komme begge veje over gangbroen.

Udlejning af kørestole

Vi har et begrænset antal kørestole til rådighed ved hovedindgangen til vores gæster med gangbesvær. Vi skal kun bruge pant og id. Reservering påkrævet.